Menu

Islev overvintrer på førstepladsen efter storsejr

image Efter 5 mål i dagens kamp er dette scenario ikke helt utænkeligt.
30. oktober 2016 kl. 15:19
Islev vikings bankede Frederikssund IK med 10-0.

Islev Vikings tog i dag imod rækkens bundprop Frederikssund IK.
Det skulle hurtigt vise sig hvor stor forskel der er på top og bund.
Kampen endte med ciffrene 10-0 til Islev efter en meget ensidig affære hvor resultatet let kunne have været meget større.
Kampens målscorere blev Daniel Clausen, Nicklas Svendsen med 2 mål, Patrick Mørch med 2 mål og Bilal El-Ouaz med hele 5 mål.
Bilal ender altså sin første halvsæson i klubben med imponerende 15 mål og sikker nummer 1 på topscorerlisten.
Nærmest efterfølger er Nicklas Svendsen med sine 5 mål.

Den første halvsæson er gået over al forventning og målsætningen er pludselig ændret til oprykning til serie 2, men der er kun 3 point ned under oprykningsstregen til Havdrup GI så fokus og niveau skal holdes til foråret når det går løs igen.
Første forårskamp er d. 8. April  hvor modstanderen er Fløng Hedehusene hvor der er lagt op til hævnens time efter 8-1 nederlaget i den første kamp.

Islev holder 3 ugers velfortjent ferie inden træningerne starter op igen da klubben er tilmeldt en vinterturnering for serie 3 og serie 2 hold.
Derudover starter Futsal-ligaen hvor Islev også debuterer, mere info om det kommer.

Et kæmpe tak skal der lyde til alle de fremmødte til vores kampe og vores fantastiske sponsorer Murermester Flemming Hougaard Larsen, Grønfeldt EL og SPORTMASTER Hvidovre.

Luk