Menu

islev sikre 6 point i weekenden

image
24. oktober 2014 kl. 16:41
Islev

Weekenden bød på to kampe som udmøntede sig i 6 point.

Førsteholdet fik Lørdag besøg af KFUM fra Roskilde.
På papiret burde der ligge 3 sikre point og vente, men så let var det ikke.
Islev spillede igen en mindre god kamp og skulle kæmpe hårdt for at komme til chancer. 
Det første mål kom dog i midten af første halvleg.
Daniel Bartelsen sparkede et frispark indover som Thomas Johannesen mødte og fik sat foden på.

Et par sekunder inden pausefløjtet fik Zoheir Basheir tilraget sig et gult kort og måtte se til fra sidelinjen i 10 minutter.
1-0 var også pausestillingen. 

2. Halvleg blev lige så ringe.
Lige lidt hjalp det da Islev Vikings skulle spille 10 minutter med 9 mand på banen efter holdets stærke Tyske højreback Jürgen Jonas Rasmussen fik et gult kort efter at have smidt nogle mindre pæne tyske gloser efter en holdkammerat.
Det var det sidste man så til Jürgen i den kamp da han forlod banen mumlende ‘das ist verdammt’.
Og kort efter fik KFUM udlignet til 1-1.

Kontroverser var ikke en mangelvare i denne kamp.
Kort efter blev træner Dan Hommel Hansen bortvist for at lade frustrationerne gå udover kampens dommer efter fløjten forblev tavs på et ellers tydeligt frispark.

Hvis man skal sige noget positivt om episoderne, så luner det godt i bødekassen.

Islev Vikings fik dog arbejdet sig tilbage i kampen. 
2-1 målet blev scoret af anfører Nicklas Bisgaard Svendsen.
Emil Jensen sender bolden i dybden, forsvaren helkikser, Nicklas Svendsen modtager bolden og tager et træk ind i banen og banker den i nettet.
Målet blev fejret med en dobbelt saltomortale som ikke er bedre set siden Chris Katongo hærgede Superligaen. 

Desværre fik Islev spillerne endnu en våd klud i ansigtet da KFUM fik udlignet efter et hjørnespark hvor forsvaret over 3 omgange ikke formåede at cleare bolden. 

Det lignede længe et dumt pointtab, men som trold ud af en æske dukkede topscorer Bilal El op.
3 minutter før tid modtog han bolden ude foran feltet og afdriblede to modstandere før han knastørt hamrede bolden i nettet.

3-2 sejr og så videre. Næste weekend hedder modstanderen Vindinge BK og ligger lige under nedrykningsstregen. 

Murermester F. Hougaard Larsen Aps Man Of the Match blev Daniel Bartelsen.

Igår var der igen bold på Grønfeldt El ApS Arena.
Reserverne tog i serie 5 imod Høje Gladsaxe.
Den kamp blev vundet mere overbevisende med en flot 5-1 sejr på mål af bl.a. Mark Henriksen og Oliver Simonsen.

Tak til alle de fremmødte 👍

Luk